Probiotikas betydning for tarmfloraen og immunforsvaret.
af Jeanne Rungby, speciallæge.
I de senere år har en lang række studier vist at bakteriefloraens sammensætning har stor betydning for immunforsvaret. Den bakterieflora, vi har i tarmen, afhænger af hvad vi fodrer den med. Mange oplever luftudvikling og oppustethed ved indtagelse af hvedeprodukter. Det skyldes formentlig af vi derved fodrer de forkerte bakterier, som har en dårlig indflydelse på tarmens bakteriesammensætning. Undersøgelser har vist at tarmen kan være ”utæt” og bakterier kan overføres til blodbanen eller nervevæv og herved have indflydelse på sygdomme i nervesystemet.
Den amerikanske gastroenterolog og forsker Sabine Hazan er en af verdens førende forskere indenfor fækal mikrobiotisk transplantation. Hun så patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, som Krohns sygdom, Alzheimer og endog cancer bedre sig efter transplantation med afføring fra raske donorer. For bedre at forstå hvilke mekanismer, der lå bag disse forandringer, iværksatte hun en række omfattende forskningsprojekter i samarbejde med kolleger. En af disse kolleger var Dr. Sydney Finegold, specialist I infektiøse sygdomme, hvis forskning I Micro biomet antydede en sammenhæng mellem autisme og micro biomets bakterie sammensætning. Dr. Sabine Hazan har sin egen hjemmeside, https://progenabiome.com hvor hun præsenterer resultaterne af sin forskning.
Et af de vigtige studier, hun og kolleger har udført, er et studie, hvor 34 testindivider fik undersøgt tarmens indhold af bifidobakterier før og efter de modtog Covid-19 mRNA vacciner. Noget overraskende fandt forskerne at mængden af bifidobakterier i tarmen blev halveret en måned efter denne vaccine blev modtaget (1).
Et andet studie viste at jo flere bifidobakterier der var i tarmen jo mindre var risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse ved Covid-19 virusinfektion (2).
Med andre ord, disse to studier tyder tilsammen på at mRNA-vaccinen øger risikoen for alvorligt forløb efter Covid-19 ved at reducere mængden af bifidobakterier i tarmen. Dette må siges at være et uheldigt udkomme for en vaccine, der påstås at have den modsatte effekt.
Omvendt er det en oplagt konklusion, at en genoprettelse af bakteriefloraen med bifidobakterier og andre probiotika, formentlig kan forhindre et alvorligt forløb af Covid-19.
Desværre har lang række studier vist, at kommercielle tilgængelige probiotika sjældent indeholder de bakteriestammer, som lovet på pakken, hvilket gør probiotika til en jungle at færdes i for almindelige mennesker (3, 4).
Med andre ord. Du kan ikke være sikker på at de probiotika du køber hos købmanden, på apoteket eller i helsekostbutikker rent faktisk indeholder levende kulturer af bifidobakterier og lactobacillus.
Der er en måde at komme ude om dette problem. Køb kulturen og lav din egen yoghurt med l. acidophilus og bifidobacterium til fremstilling af probiotisk yoghurt (Varenr.: ABY-3).
Opskrift udlånt af hjemmeriet.com hvor du kan købe kulturen.
Yoghurt kan fremstilles med starterkulturer eller ved brug af en lille portion frisk yoghurt naturel |
Ingredienser til 1-1½ liter: 1-1½ liter mælk (ko-, får-, gede-, soya- eller kokosmælk)1 portion starterkultur - eller ½ dl yoghurt fra sidste gang Redskaber: GrydeTermometerYoghurtapparat - eller et varmt fyrrum, en ovn, en høkasse, en dyne eller en termoboks.
Fremgangsmåde: Varm mælken op til 42°C. Tilsæt starterkultur eller frisk yoghurt og bland grundigt. Anvender du starterkultur, opløses pulveret i lidt af den lune mælk som derefter hældes i mælken. Brug enten 1 pose starterkultureller 1-2 knsp. starterkultur fra genluk glasset. Sæt mælken til syrning ved 42°C: Anvender du yoghurtapparat, hæld mælken i beholderne og tænd for apparatet. Anvender du ikke yoghurtapparat, hældes mælken i en passende beholder med låg. Vikl et håndklæde om beholderen og stil den et lunt sted f.eks i fyrrummet, en ovn, i en høkasse, under dynen eller i en termoboks. Mælken skal syrne ved cirka 42°C i 6-12 timer hvis du anvendte starterkultur, eller 4-8 timer hvis du anvendte frisk yoghurt som starter. Mælken kan syrnes i flere timer hvis du ønsker, men den bliver derved også mere syrlig. Når mælken er syrnet, er den muligvis stadig ret tyndtflydende. Flyt beholderen til køleskabet for færdigmodning i mindst 8 timer. Derefter er yoghurten klar og kan holde sig på køl i mindst en uge.
Tips:Ønsker du en mere tyktflydende yoghurt, kan du opvarme mælken til 85-90°C, holde denne temperatur i op til 20 minutter og derefter køle den hurtigt ned til 42°C i et vandbad, inden du tilsætter starteren. Hvis du er påpasselig med hygiejnen undervejs, kan den frisklavede yoghurt bruges til at igangsætte nye yoghurt portioner mange gange, men bemærk noten nedenfor. Når smag eller struktur ændres markant, må du starte på ny med frisk starter. Ønsker du at tilsætte frugt eller marmelade til den færdige yoghurt, gøres dette efter at du har taget en frisk portion fra som starter for næste portion.Noter:Frisklavet yoghurt fremstillet af frysetørrede starterkulturer leveret i poser er velegnede til at igangsætte nye yoghurtportioner, mens starterkulturerne leveret i genluk glas bør anvendes på ny for hver portion yoghurt du laver. Det skyldes at bakteriesammensætningen i disse kulturer sjældent kan videreføres fra portion til portion, med samme gode resultat, som når du anvender den friske starterkultur. Grynet yoghurt kan forekomme hvis mælken rystes under syrningen eller den syrnes for længe. Reducer da syrningstiden for næste portion eller anvend mindre mængde starter for at sænke syrningshastigheden.
Kultur: Yoghurtkultur - ABY - Probiotisk |