top of page
Søg
  • jearungby

Nye forskningsresultater fra Leipzig er dårligt nyt for Lægemiddelstyrelsen.

Nye afsløringer om DNA-forureningen i Pfizers vacciner.

Af Jeanne Rungby, Speciallæge


Et nyt studie fra Leipzig, publiceret d. 8. maj 2024, har bekræftet, at fundet af DNA-forurening i Pfizers Covid-19 vacciner overskrider grænseværdierne mere end 500 gange i forhold til de tilladte grænseværdier givet af den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA(1).


For godt et år siden kom det frem i medierne, at uafhængige forskere, blandt andre Kevin McKernan havde fundet op til 500 gange for højt indhold af DNA fra Coli bakterier i vaccinerne fra Pfizer og Moderna(se referencer til kilde 1). Andre forskere fulgte efter med deres egne resultater, herunder den canadiske gruppe ledet af David Speicher og den amerikanske kræftforsker Phillip Buckhaults, som fremlagde sine fund for South Carolina Senatet (se referencer til kilde 1 og brevet til sundhedsministeren).


Dette udløste forargelse og vrede verden over. I Australien lagde man sag an mod de Australske myndigheder fordi dette indhold af DNA, herunder en delsekvens, SV40, ikke var deklareret (6). I hele verden er der anlagt utallige retssager på grund af det manglende informerede samtykke om indholdet og disse vacciners skadelige virkninger (6).


I Danmark blev der sendt et bekymringsbrev til sundhedsministeren, hvor disse nye fund blev adresseret(2). Vi kommer ind på ministerens svar senere.


Disse forureninger med DNA stykker, korte som lange, fundet i vaccinerne betød en risiko for ændring af det humane genom og dermed i nogle tilfælde cancer hos de vaccinerede. DNA i vaccinerne kan også udløse anafylaksi og andre voldsomme allergiske reaktioner. Dette fund skal ses i lyset af at disse DNA, ligesom den aktive substans (mRNA), var pakket i fedtbobler (NLP, nanolipider), som havde til formål, at bringe indholdet ind i cellerne, hvor der startede en produktion af spikeproteiner, der efter at blive præsenteret på cellernes overflade skulle generere et immunforsvar, som angiveligt ville beskytte mod Covid-19.


De to uafhængige forskere, Brigitte König og Jürgen O. Kirchner fra Leipzig og Magdeburg, har påtaget sig opgaven at lave kvantitative målinger af DNA-forureningen i Covid-19 vaccinerne (Comirnaty). Forskerne har ved hjælp af fluorescens farvning og spektroskopi, fundet disse store mængder DNA. De bekræfter således de tidligere beskrevne fund af McKernan og Speicher et al, som er beskrevet i bekymringsbrevet til sundhedsministeren november 2023 (2)


Men vidste Lægemiddelstyrelsen ikke, at der var disse store mængder DNA i vaccinerne inden de gav markedsføringstilladelsen? Det vender vi tilbage til senere.


De to uafhængige forskere har anvendt en anden metode til måling af den totale mængde DNA i vaccinerne end EU's myndighedslaboratorier, Paul Erlich Instituttet, (PEI). Det kommer vi også tilbage til senere.


Først lidt grundlæggende viden om mRNA-teknologien:

DNA og RNA er begge nukleinsyrer og derfor kemisk så ens, at adskillelse af de to er meget vanskeligt. Tilsætningen af meget koncentrerede DNA-skabeloner, der er lineære plasmider, til suppedasen, der bruges til at producere en mRNA-vaccinen, udgør derfor en særlig udfordring for mRNA-vacciner generelt i forhold til kvalitetssikring. Det er vigtigt at fjerne DNA, men ikke mRNA. Den aktive substans i form af mRNA har kun lav stabilitet sammenlignet med DNA. Selv eksponering for stuetemperatur kan føre til nedbrydning af RNA, hvor DNA forbliver stabilt i årtier under de samme betingelser i fravær af nedbrydende enzymer. Når DNA skal fjernes gøres det ved at der først tilsættes en sæbe (Triton-X-100),  som frigiver DNA fra fedtbollerne. Derefter tilsættes et enzym, DNase, der klipper DNA i mindre stykker, hvilket kræver omrøring, som ikke kan undgå at skade mRNA. Herefter bliver suppen angiveligt filtreret.


Den fastsatte grænseværdi på 10 ng. DNA pr. dosis svarer nøjagtigt til WHO’s anbefalinger for genetisk modificerede lægemidler, givet før nanolipidernes indtog. Det faktum, at denne grænseværdi blev opfyldt succesfuldt i produktionen af vaccinen, blev generelt accepteret som givet efter dens godkendelse.

Imidlertid tyder meget nu på at DNA i vaccinerne ikke blev fjernet efter forskrifterne og at den reelle totale mængde af DNA derfor overskred grænseværdierne.

Dette fund gav anledning til tvivl hos forskerne om hvilken metode det europæiske myndighedslaboratorium, Poul Erlich Instituttet (PEI) havde anvendt til kvantificering af DNA. Kunne metoden være forkert?


Hvordan kunne disse forurenende mængder gå under radaren?


Poul Erlich Instituttet (PEI) har både kontroltestet for det aktive indhold (mRNA) i nogle batches (ikke alle) og for DNA i nogle batches. Imidlertid anvendte de to forskellige metoder til testning af henholdsvis mRNA og DNA indholdet. Her er det vigtigt at vide, at både mRNA og DNA er pakket i fedtboller (nanolipider).

Når de testede for mængden af mRNA behandlede de første vaccinen med en form for sæbe (Triton-X-100), der opløser nanolipiderne, som mRNA var pakket i. Herved blev al mRNA frigivet til måling. Herefter har de tilsat den fluorescerende grønne farve, som binder sig til mRNA. Til sidst har de lavet spektrometri, hvorved den totale mængde mRNA kan afgøres.

Tilsætning af sæben var afgørende for en korrekt måling.


Man skulle så forvente at PEI anvendte den samme metode til at bestemme den totale mængde DNA i vaccinerne


PEI valgte derimod at anvende en anden metode til fastsættelse af DNA mængden, qPCR (DNA-kvantificering). Ved denne måling har PEI konsekvent underestimeret mængden af DNA i vaccinerne, idet de undlod at benytte sæbe for at frigive al DNA fra fedtpakken. De valgte også at målrette qPCR til en lille delsekvens af det fulde plasmid DNA, som blev anvendt i proces 2. Delsekvensen var på ca. 1% af den fulde plasmid-DNA (DNA-skabelon). De resterende 99% forblev ubestemt.


Denne form for manipulering af data kaldes videnskabelig uredelighed og vil være begrundelse for fratagelse af titler eller afvisning af videnskabelige artikler til publicering.


Det fremgår således at man på PEI - imod bedre vidende - konsekvent har anvendte en kontrolmetode, der har underestimeret mængden af DNA forurening i disse vacciner.

PEI var fuldt ud kapable til at forstå at måling af den fulde mængde mRNA krævede for præparering med sæbe, så man inkluderede de mRNA, som var indkapslet i fedt (NLP). Hvorfor undlod de det samme for DNA?


Og hvordan kunne dette slippe forbi de regulatoriske myndigheder, i Danmark Lægemiddelstyrelsen?

Var de inkompetente elle korrupte?


Ifølge forfatterne er qPCR velegnet hvis man ønsker at identificere bestemte sekvensers tilstedeværelse. Hvis man derimod vil kvantificere den totale mængde DNA i vaccinen er metoden forkert. Her skal anvendes sæbe og fluorescens spektrometri, som udført til kvantificeringen af mRNA.


Forfatterne konkluderer at PEI’s kontrol er designet, så der er foregået en massiv underregistrering af DNA forureningen og at dette ”bør være genstand for omfattende ekspertdiskussioner og overvejelser”.


Man kunne skærpe tonen og mene, at dette burde have et juridisk efterspil for alle involverede kontrolmyndigheder.


Specielt burde det juridiske efterspil gælde for den myndighed der på baggrund af denne beskrevne utilstrækkelige kontrol, har givet produktet et godkendt certifikat til markedsføring. For Danmarks vedkommende drejer det sig om Lægemiddelstyrelsen.


Det bør tages med i den samlede betragtning, at en del af dette DNA i Pfizers Covid-19 vaccinerne også indeholder en delsekvens af SV40, som anvendes i genterapi til at trække DNA helt ind i cellekernerne hos en vaccineret person, hvor man ønsker en ændring af kromosomerne, f. eks i cancerceller. Hvilken betydning har dette for sikkerhedsrisiciene, især den mulige integration af dette DNA i det humane genom, dvs. risikoen for mutationer i det humane genom.


Med andre ord, vaccinerne synes at indeholde alle ingredienser til ændring af det humane genom. Dette bør ifølge forfatterne være et sekundært fokus for den nødvendige diskussion, som må gå langt ud over, hvad der kunne have været overvejet år før den så uventede introduktion af mRNA-lægemidler på det globale marked(1).


Den 5. februar 2024 sendte jeg mit andet brev til sundhedsministeren (3), fordi jeg ikke havde fået tilfredsstillende svar fra ministeren vedr. DNA-forureningen af disse vacciner.


Første svar fra ministeren lød således (udvalgte udsagn):

” Det er velkendt, at der kan være meget små mængder af DNA-rester i lægemidler, hvor DNA eller andet biologisk materiale bliver brugt i fremstillingen. Pfizers og Modernas Covid-19- vacciner indeholder en meget lille restmængde af DNA fra fremstillingsprocessen…. det er ikke nyt for fagfolk, at der kan være små DNA-rester i lægemidler, … Det har været kendt siden, at man begyndte at fremstille biologiske lægemidler i midten af 1980-erne. WHO og lægemiddelmyndighederne har for mange år siden indført maksimumsgrænser for, hvor meget rest-DNA, der må være i en vaccine/lægemiddeldosis.”


Mit svar i andet brev og nye spørgsmål (udvalgte udsagn):

Jeg antager, at Lægemiddelstyrelsen her henviser til WHO’s vejledning fra 1998, som angiver maximumsgrænser for rest DNA-indhold til under 10 ng/dosis for parenteral (i blodet) indsprøjtning. Hvis det er denne vejledning, der henvises til, er den irrelevant, idet den prædaterer den nuværende generation af stor skala produceret vacciner baseret på modificerede mRNA pakket i NLP.  

Risici ved DNA-indhold forholder sig anderledes ved indsprøjtning af et mRNA-baseret produkt fremstillet ved hjælp af  genmodificerede organismer med potentielt plasmid DNA-kontamination kombineret med nanolipid partikler (NLP), som beskytter både RNA og DNA mod immunforsvarets angreb, når disse befinder sig i blodbanen.

NLP er traditionelt brugt til at transportere deres indhold til celler i hele kroppen, herunder over blod-hjerne barrieren, over placentabarrieren (barrieren i moderkagen) og over de barrierer, som beskytter kimcellerne dvs. æg- og sædceller.

Forældede maximumsgrænser, baseret på tidligere vaccineteknologier, for indholdet af DNA pakket i LNP, kan derfor ikke genanvendes i forbindelse med aktuelle covid-19 vacciner. Det er i bedste fald en misforståelse at de vedtagne grænser for nøgen DNA kan anvendes i forbindelse med DNA indeholdt i NLP. Hele pointen med NLP-indpakningen er at bringe indholdet over cellemembranen og ind i cellers cytoplasma.


Nogle af mine spørgsmål til sundhedsministeren (3) lød nogenlunde således:


1.    Hvad er grænseværdien i EU for DNA-kontaminering i forbindelse med Covid-19 vaccinerne, taget i betragtning, at indholdet er pakket i LNP?

2.    Er denne grænseværdi øget eller reduceret i forhold til tidligere grænseværdier for vacciner produceret med en anden teknologi? Dokumentation ønskes.

3.    Har EU’s myndighedslaboratorier udført distributionsstudier (farmakokinetiske studier) af selve vaccinens indhold (BNT162b2) inklusive NLP?

4.    Har EU’s myndighedslaboratorier udført integrationsstudier, hvor de påviste DNA-rester fra produktionsprocessen integreres i det humane genom, herunder æg og sædceller samt i cancerceller.

 

I andet svar fra ministeren lyder det:

”Man går aktivt ind og nedbryder og fjerner DNA-skabelonen fra vaccinen, men man kan ikke fuldstændig fjerne alt. Der vil således altid være små spormængder tilbage. De firmaer, der fremstiller lægemidler, skal kunne dokumentere, at deres fremstillingsproces kan fjerne DNA-rester til et meget lavt niveau (under en fastsat grænse).  Som led i fremstillingsprocessen skal der også være aktive kontroller, der viser, at de accepterede DNA-grænser bliver overholdt. Det anses for yderst usandsynligt og meget hypotetisk, at sporrester af plasmid-DNA, der findes i plasmidet for COVID-19-vaccinerne, skulle kunne påvirke det menneskelige genom negativt, eller på anden måde udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Baseret på globale erfaringer med mange forskellige biologiske lægemidler siden midten af 1980erne, er det efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse meget usandsynligt, at DNA-rester i vacciner udgør en sundhedsrisiko for mennesker. … Der er fortsat ingen signaler om, at vaccinerne kan medføre cancer.”


Sundhedsministeren svarer ikke på de konkrete spørgsmål.


Man får det indtryk at myndighederne har sat ræven til at vogte høns ved at lade producenten selv dokumentere, at de har fjernet alle DNA-rester.

De nye fund fra Leipzig dokumenterer at den metode, qPCR og undladelse af brug af sæbe, som er anvendt på PEI til bestemmelse af DNA er designet til at underestimere mængden i svær grad.


Hvorfor har lægemiddelstyrelsen godkendt disse vacciner?

Ved Lægemiddelstyrelsen ikke at qPCR er utilstrækkelig som målemetode?


Hvorfor har Ministeren og Lægemiddelstyrelse ikke sat undersøgelser i gang, da de første gang fik disse informationer om svær forurening med DNA i vaccinerne?

Hvorfor fortsætter de med at anbefale og sågar udvikle på denne fejlslagne teknologi?


Der synes desuden ikke at have været foretaget integrationsstudier jævnfør mit 4. spørgsmål. Ministeren har tilsyneladende ingen intention om at foretage disse integrationsstudier hos vaccineskadede patienter eller ved nyopståede cancere efter vaccinering mod Covid-19.


Endnu et af mine spørgsmål kræver opfølgning.


5.    Er der registreret øget forekomst af forskellige cancertyper i den danske befolkning på forskellige aldersgrupper, siden man påbegyndte vaccinationskampagnen for Covid-19? Datagrundlag ønskes?


Her lød ministerens svar:

”Der er fortsat ingen signaler om, at vaccinerne kan medføre cancer.”


Nogenlunde samtidig med at ministeren gav dette svar, blev der publiceret et nyt fagfællebedømt studie på dækkende 123 millioner japanere studie, som viste signifikant flere kræfttilfælde efter mRNA-genterapi vacciner mod Covid-19 (8. april 2024, 5).

En gruppe forskere i Japan, ønskede at undersøge hvorledes dødelighedsraterne i de forskellige aldersgrupper udviklede sig under pandemien (2020-2022). Samtidig vurderede de, om der var sammenhæng med forekomsten af forskellige cancertyper.

Officielle statistikker over observeret aldersjusteret dødelighed fra Japan blev brugt til at sammenligne med forventede dødelighed baseret på præ-pandemiske (2010-2019) data.

Der blev ikke observeret signifikant overdødelighed i løbet af det første år af pandemien (2020). Imidlertid blev der observeret en øgning i kræftdødsfald i 2021 efter massevaccination med første og anden vaccinedosis.


Desuden blev der observeret signifikant overdødelighed for alle kræftformer med overvægt af specifikke typer af kræft (herunder æggestokkræft, leukæmi, prostatakræft, læbe-/oral-/svælgkræft, bugspytkirtelkræft og brystkræft) efter massevaccination med den tredje dosis i 2022.

 

Det må forekomme indlysende at et studie baseret på 123 millioner mennesker er statistisk umådeligt stærkt. Dette studie kan ikke affejes som værende uden væsentlig betydning også for Danmark, hvor vaccine tilslutningen er tæt på Japans. Med andre ord. Dette studie fås ikke stærkere og bør derfor give anledning til at ministeren igangsætter en uvildig undersøgelse af cancerforekomsten i Danmark.

 

Måske vil ministeren give et nyt og korrigeret svar, med denne viden in mente?

 

Kilder:

 

 

 

 

 


1.156 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page