top of page
Søg
  • jearungby

Hvilke vacciner bør vores børn have?

Opdateret: for 15 timer siden

af Jeanne A. Rungby, speciallæge


Og hvilke vacciner skal vi undgå?

 



Det er spørgsmål, jeg ofte har fået stillet, som ikke er simpelt at svare på, fordi de indebærer en omfattende analyse. Nedenfor gives en kortfattet oversigt. En omfattende gennemgang findes i kilde 1.

 

Et er dog sikkert efter de sidste 3 års åbenlyse svigt fra vores myndigheder i forbindelse med den fejlslagne pandemihåndtering: Vi er nødt til at se vacciner i et nyt lys.

 

Grundlæggende gælder følgende principper:

Man skal altid overveje, hvor sandsynligt det er, at vaccinen forhindrer barnet i at få sygdommen? Med andre ord

·      Virker vaccinen?

·      Står virkningen mål med risici (som forventes velundersøgt)?

·      Er naturlig immunitet gennem selve sygdommen at foretrække?

·      Hvilke tilsætningsstoffer (f.eks. aluminium) er tilsat? Og er de skadelige?

·      Har vaccinen andre fordele udover at forhindre sygdommen?

·      Hvad er rationalet for at gives flere vacciner på samme tid eller i samme injektion?

·      Og i dette tilfælde, skal de gives før eller efter sygdom, kirurgi eller ved svækket immunforsvar?

 

 

Tuberkulose (BCG), DTP (difteri, tetanus og pertussis) og MFR (mæslinger, fåresyge, røde hunde)

Nogle levende svækkede vacciner stimulerer bredt immunsystemet. I tredjeverdenslande med høj forekomst af infektionssygdomme redder dette faktisk liv (dette er blevet vist med MFR-vaccinen og BCG-vaccinen), fordi immunsystemet bedre kan bekæmpe ellers dødelige infektioner, hvor moderne medicinsk pleje ikke er tilgængelig(2).

Omvendt er der fundet, at andre vacciner som DTP øger risikoen for død på grund af den immunsuppression, de skaber(3).

Ligeledes findes terapeutiske effekter af og til for specifikke vacciner. For eksempel er BCG-vaccinen blevet vist at kunne behandle visse typer af blærekræft og er nu en fast bestanddel af behandlingen(4).

 

Hepatitis B

Hepatitis B-vaccinen gives rutinemæssigt ved fødslen og to gange mere tidligt i livet (i det amerikanske børnevaccinationsprogram). Dette er meningsløst af to årsager. For det første mangler spædbørn ved fødslen et immunsystem, der kan frembringe en ordentlig antistofreaktion mod vaccinen. For det andet spredes hepatitis B gennem blod-til-blod-kontakt (f.eks. deling af heroinnåle eller ubeskyttet sex), begge dele er meget usandsynlige i tidlig barndom(1). Dette er vigtigt, fordi hepatitis B-vaccinen typisk kun varer cirka 6-7 år. Den bedste forklaring på, hvorfor vaccinen gives umiddelbart efter fødslen (til trods for at det er helt ubegrundet) er, at det får forældre til at komme til regelmæssige vaccineringsbesøg for spædbarnet fra to måneders alderen. Efter min mening er det ikke en gyldig grund. Hepatitis B gives da heller ikke rutinemæssigt i det danske vaccinationsprogram.

 

HIB (Hemofilus influenzae type b)

Hemofilus influenzae type b (Hib), en indkapslet bakterie, var en af de mest almindelige årsager til bakteriel meningitis, og før der kom en vaccine mod den, fik ifølge CDC 20.000 små børn alvorlige tilfælde af Hib, og 1.000 døde, hvorimod nu (efter at vaccinen kom i 1985-1987) får færre end 50 børn alvorlige tilfælde af Hib-sygdom(5).

Ikke desto mindre, fordi vaccinen virkede, skabte den selektivt pres for, så Hib udviklede resistens mod vaccinen, hvilket resulterede i, at nye stammer af Hemofilus influenzae blev langt mere almindelige. Nogle af disse stammer er meget farlige, indlægger og dræber børn og påvirker også ældre voksne, således at de, der aldrig tidligere har behøvet at bekymre sig om Hemofilus influenzae-infektioner, nu udvikler meningitis af det(6,7).

 

Kighoste, MFR og Covid-19

Skaber vaccination selektivt pres for vaccine-resistente varianter, der producerer mere eller mindre farlige varianter?

I nogle tilfælde har dette været et problem. For eksempel som nævnt tidligere, nu påvirker hemophilus influenzae ældre voksne, mens Covid-19-vaccinen skabte forskellige skadelige varianter, der blev de cirkulerende stammer. På samme måde har kighostevaccinen skabt nye varianter med forskellige problemer såsom en variant, der frigiver mere af kighostetoksin og har en højere forekomst af indlæggelse og dødsfald(8). Der er også kighostevarianter, der påvirker ældre aldersgrupper(9).

Denne overgang til ældre voksne blev også set med Hib-vaccinen og pneumokok vaccinerne, og i mange tilfælde var disse varianter mere farlige og sværere at behandle med antibiotika (10,11,12).

Da mæslingevaccinen blev introduceret, var den ikke nødvendig (da mæslingedødsfald næsten var forsvundet), men siden dens brede anvendelse er den essentiel, fordi flokimmuniteten til sygdommen ikke længere eksisterer, og der vil derfor være mæslingeudbrud, når smittede personer kommer ind i samfundet. Heldigvis har der på trods af omkring 1.500 mæslingetilfælde siden 2019 ikke været nogen dødsfald(13).

 

Hvor konsekvent og sikker er vaccinens fremstillingsproces?

Da vaccineproducenter er undtaget fra ansvar for usikre produkter, de producerer, bliver der ofte skåret hjørner med produktionsprocessen, så der kan tjenes flere penge af producenten. Fremstillingen af vacciner til dette punkt har været plaget af produktionsbekymringer såsom potentiel forurening(14,15). Derudover, da mange vacciner dyrkes i cellekulturer, er forurening fra dele, der allerede er til stede i cellerne (f.eks. retrovira), uundgåelig, og nogle mener, at dette er et centralt problem med hensyn til vacciner.

 

Er det rationelt at give flere vacciner sammen?

Hvis en vaccine forårsager negative reaktioner, er der en øget risiko, hvis flere vacciner gives samtidigt. Derfor er det logisk, at når flere vacciner gives på samme tid, er det mere sandsynligt, at børn udvikler alvorlige reaktioner på vaccinen. Dette er f.eks. grunden til at Sudden Infant Death Syndrome er blevet korreleret med at modtage flere vacciner samtidigt(16). Ligeledes har mange forældre har observeret, at deres barn udvikler autisme efter flere vaccinationer. Derfor er der nogle læger som argumenterer for ikke at følge børnevaccinationsprogrammet og foretrækker at sprede de påkrævede vaccinationer ud(17).

 

Hvis den samme vaccine gives flere gange (især hvis den har vævs-homologi), er det mere sandsynligt, at det skaber en autoimmun tilstand. Denne effekt har været mest dramatisk med Covid-19-vaccinerne, fordi risikoen for alvorlige bivirkninger øges betydeligt med hver efterfølgende vaccination.

 

Konklusion: Det er åbenlyst, at ikke alle vacciner har fordele, som forklaret ovenfor.

BCG som levende svækket patogen er nok den vaccine, som har haft bedst succes. Men på grund af vaccineproducenternes ansvarsfritagelse, er indholdet i vacciner varierende, Hvilket især er dokumenteret for Covid-19 mRNA-injektionerne, hvorfor, der er et vist element af russisk roulette i at give sine børn vacciner i det hele taget.

Generelt bør Covid-19-vaccinen ikke gives til børn, fordi det nu er kendt, at den skaber svækket immunitet, myokarditis, autoimmune sygdomme og påvirker fertiliteten(18,19).


Kilder:

19.

124 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2 comentários


Convidado:
05 de jul.

I det danske vaccinationsprogram indgår ikke: “Hepatitis B

Hepatitis B-vaccinen gives rutinemæssigt ved fødslen og to gange mere tidligt i livet.”

Det refererer til det amerikanske vaccinationsprogram.

Curtir
jearungby
15 timer siden
Respondendo a

Du har ret, jeg korrigerer i teksten.

Curtir
bottom of page