Af Lars Bo Appel
Her er den tale jeg ville ønske en politiker ville holde fra folketingets talerstol.
Kære kollegaer, ærede medlemmer af folketinget:
Jeg elsker liv.
Jeg elsker børnelatter, gråd og udglattende moderkærlighed. Bleskift og tempererede bade. Rander under øjnene og ukoncentrerede arbejdsdage efter for lidt søvn. Det første skridt. Dage væk med gutterne. Plastre på knæ og albuer efter de svære møder med tyngdekraften. Og den usynlige kraft i skolegården. Det første kys bag cykelskuret. Popkorn og biografmørke.
Jeg elsker det - og det en hver start bliver til med gradueringer og lærepladser. Nye virksomheder der åbner og derefter lukker. På med vanten - op igen. Nye eventyr.
Jeg elsker det. Jeg elsker nye veje og frie tanker. Farmor spiller violin mens farfar smører tomatmadder i sommerhuskøkkenet. Så alle de nye børn kan komme til og starte forfra.
Det er derfor jeg valgte at blive politikker. Jeg vil være med til at skabe trygge rammer for livets udfoldelse. Rammer hvor ting kan udvikle sig og gøre livet større. Alt sammen under behørig debat mellem forskellige interesser, her i salen og i en åben og frodig offentlig debat.
Lige meget hjælper det hvis livet bliver mindre. Og det kan jeg jo læse i statistikkerne at det gør. Fødselstallet skrumper ind og hvad være er, fertiliteten falder som en sten.
Problemer vi ikke kan sidde overhørig. Og sandt for dyden er der lige sat 140 millioner af til at undersøge sagen. Men ikke et ord om en mulig sammenhæng til covid 19 vaccinerne. Jeg siger ikke at der er en sammenhæng, men et sammenfald er der. Det tror jeg I alle er opmærksomme på. Hvis ikke kan jeg give jer kilder, så I kan få syn for sagen.
Den tvivl bør vi reagere på. Derfor vil jeg gerne opfordrer til at vi som det mindste stopper Covid-19 vaccine anbefalingen af gravide og unge under 40, som jo beviseligt ikke har nogen grund til at tage vaccinerne andet end de grunde, vi her i tinget gav dem. Med trusler om at miste arbejde og stoppe med at rejse, alt det der skal til for at leve livet fuldt ud. Nu er restriktionerne ophævet men anbefalingen består. Konsekvenserne kender vi ikke endnu. Så lad os holde en pause til vi ved noget mere.
Lad os lytte til den spinkle debat derude i det virkelige liv, som desværre peger på flere og yderst ildevarslende andre konsekvenser. Og lad os håbe, at det ikke har noget på sig, at de beslutninger, vi tog i hast, ikke begrænser livet. Lad os sikre at alle trygt kan tage imod anbefalinger fra vores myndigheder til glæde for deres sundhed, virke og liv. Lad os gøre det rigtige, for det liv vi er sat til at beskytte for alle de liv, som vi alle er sat til at kæmpe for. Har vi begået en fejl i fællesskab på grund af frygt og derfor hast, så lad os hellere indrømme fejlen og rette op fremfor prøve at gemme os i håb om at, det nok retter sig selv.
Viser det sig at vi ikke har begået fejl, ja så er det jo netop en hyldest til livet.
Jeg elsker liv.
Comments