top of page
Søg
jearungby

Er immunisering af gravide med mRNA forsvarligt?




Foto fra den omtalte artikel i UFL, se reference nederst på siden.


Af Jeanne A. Rungby, speciallæge

I Ugeskrift for læger, 5. aug. 2024, har Moseholm et al forfattet en artikel om graviditet og infektion.

Artiklen synes at fremhæve anbefaling af vacciner til gravide, imens den nedtoner fordelene ved gammelkendt antibiotisk og antiviral behandling i tilfælde af infektioner.

Forebyggelse i form af vitaminer og sund kost får ikke meget plads.

Specielt anbefales vaccination mod Covid-19, influenza og kighoste.

I artiklens figur 3 anføres Covid-19 vaccinen som værende en inaktiv vaccine, der kan gives i alle tre trimestre, hvorved der antydes at disse såkaldte vacciner er sikre for gravide.

Jeg vil tillade mig at minde om at disse mRNA-baserede såkaldte vacciner, som de er massefremstillet i proces 2, aldrig har været igennem randomiserede, blindede (placebokontrollerede) fase 3 forsøg på mennesker. Læs mere om dette på

og på:

 

De mRNA-baserede Covid-19 vacciner har desuden vist sig langt fra sikre for gravide og fostre, således dokumenteret i 2 nye studier, der beskrives i det følgende:

Thorp et al har i en omfattende undersøgelse af bivirkningsindberetninger fundet, at risikoen for spontane aborter, føtale misdannelser, føtale kromosomændringer, føtale arytmier, føtale hjertestop, for tidlige fødsler og dødfødsler var højsignifikant øget for Covid-19-vaccinerne sammenlignet med alle andre vacciner.

 

En anden helt ny Japansk artikel har fundet, at antistoffer mod phosphatidylethanolamin steg signifikant efter Covid-19 vacciner sammenlignet med før vaccination hos de samme testindivider (p: 0,008). Antistoffer mod phosphatidylethanolamin er kendt fund hos kvinder med recidiverende aborter. I sandhed et alarmerende fund.

 

Herudover er der en del påstande i artiklen, som enten refererer til kilder der ikke virker eller til andre kilder, hvori der ej heller findes kilder til dokumentation for bl. a. følgende udsagn:

 

“Bevidsthed om de skadelige konsekvenser af TORCH-infektioner har i mange lande, herunder Danmark, ført til vellykkede strategier for vaccination”

Kilden der angives er ikke eksisterende (kilde 13)

 

“Vaccination i forbindelse med en graviditet er en veletableret strategi til at beskytte både den gravide, fosteret og det nyfødte barn mod den tilsvarende infektion [19].”

Kilde nr. 19 dokumenterer ikke ovenstående påstand. Den refererer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangre omsorg. I denne kilde 19, Afsnit 8, som omhandler vacciner, gives ingen dokumentation i form af henvisning til valide studier der dokumenterer påstande om sikkerhed under graviditet.

 

Jeg vil undlade at kommentere andre vacciner (influenza, kighoste med flere), da det bliver for omfattende.

Blot er det på nuværende tidspunkt klart, at mange af de i artiklen nævnte vacciner er i pipeline som mRNA-baserede vacciner, hvilket kan ses på National Institute of Health’s (NIH) clinicaltrails.gov

Det betyder, som jeg ser det, at når først vi har vænnet os til at disse vacciner gives til gravide, skiftes fremstillingsmetoden til mRNA-teknologien, ved proces 2, som ikke vil være kontrolleret i regelret god regulatorisk praksis (GRP). Ganske, som vi har set det foregå med Covid-19 mRNA injektionerne.

Artiklen opfattes derfor som et slet skjult markedsføringsforsøg, hvor læger gradvis skal vænne sig til at bryde med princippet om, at vi ikke laver forsøg med ny medicin på gravide og fostre.

 

 

 

181 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page