Af Jeanne Rungby, speciallæge.
Sundhedsminister Sophie Løhde har, i et brev den 22.03.24 til Epidemiudvalgets Pelle Dragsted, EL, bekræftet, at hun agter at tiltræde en ny international pandemitraktat sammen med andre EU-medlemslande.
Hun skriver (udvalgte citater): ”Regeringen støtter etableringen af en international pandemiaftale. Ved at sætte rammerne for et tværsektorielt samarbejde med fokus på menneskerettigheder og med udgangspunkt i principper om retfærdighed, inklusion og transparens, kan en international pandemiaftale være med til at hæve niveauet for global sundhedssikkerhed gennem styrkelse af landenes nationale beredskaber og kapaciteter og et stærkere internationalt samarbejde.”
Det fremgår desuden af et brev sendt fra Sophie Løhde til frihedsbevægelsens fællesråd (FBF)den 05.04.24, at WHO den 26. november 2022, har afsendt et brev med ændringsforslag til det internationale sundhedsregulativ (IHR) til alle medlemslandene.
Disse medlemslande skal have taget aktivt stilling til disse ændringer inden 17 måneder fra den 26. november 2022. Antageligt foregår dette ved den 77. verdenssundheds forsamling, som finder sted i maj 2024.
Om en måned!
Hvor blev den offentlige debat af?
1. Hvordan kan det være, at Epidemiudvalget ikke har haft kendskab til regeringens planer om at tilslutte sig pandemitraktaten før nu? Og hvorledes harmonerer det med transparens, at denne sag endnu ikke har været ude til offentlig debat?
2. Hvilke ændringer drejer det sig om, og er det sandt, at disse ændringer er i strid med grundloven, fordi der afgives suverænitet?
3. Hvis regeringen ønsker at afgive suverænitet til Generaldirektør i WHO uden en folkeafstemning, har der så været en afstemning i folketinget jævnfør grundlovens paragraf 20, som tilsiger, at 5/6 af folketinget skal have stemt for forslaget?
4. Et af ændringsforslagene i traktatændringerne er fjernelse af hensynet til menneskerettighederne. Hvordan harmonerer dette med ministerens svar til Pelle Dragsted, hvor det netop er hensynet til menneskerettighederne, der anvendes som argument for at tiltræde aftalen?
5. Tak til Pelle Dragsted for at stille spørgsmålet tl Sundhedsministeren. Hvorledes har Epidemiudvalget og Pelle Dragsted reageret på brevet fra Sundhedsministeren?
6. Hvordan defineres ordet sundhedssikkerhed?
7. Hvis suverænitet afgives til generaldirektøren, hvilke demokratiske kontrol foranstaltninger overfor generaldirektøren er indtænkt i traktatændringerne?
Advokat Eric Sørensen har gennemgået ændringsforslagene til pandemitraktaten. Med kendskab til grundloven konkluderer han, at de foreslåede ændringer af WHO traktaten (IHR) og forslaget om den nye WHO Pandemic Agreement
- overfører betydelig national suverænitet til WHO og specifikt til den til enhver tid foresiddende Generalsekretær.
Eric Sørensen understreger, at WHO er en overvejende er privatfinansieret organisationen, der regnes for en mellemfolkelig myndighed, jfr. Grundlovens § 19.
WHO er i væsentlig grad (80%) finansieret af private interesser, overvejende Bill and Melinda Gates Foundation og sammenslutningen af vaccineproducenter, GAVI.
I det foreliggende traktatudkast overføres beslutningskompetencen - med stor indflydelse på dansk sundhedspolitik, privat ejendomsret, ytringsret og udgifter afholdt til brug i andre lande - i vid udstrækning til en enkeltperson. Det er ifølge Eric Sørensen næppe den mellemfolkelige organisation, der var tiltænkt med regeringens beføjelse efter Grundlovens § 19.
Advokat Eric Sørensen mener derfor følgende.
Begge traktattekster indeholder en række bestemmelser, der i medfør af Højesterets afgørelse i Maastricht sagen er overdragelse af suverænitet. Videre udgør en række af de foreslåede bestemmelser efter han opfattelse krænkelser af Grundloven.
Læs hele Eric Sørensens debatindlæg her.
WHO holder et regionalt møde i København 29. -31. /10 https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/376762/74wd02e-annot-Programme-240284.pdf?sequence=1. Er der nogen som har hørt om dette og ved hvor det afholdes