Retssager, der verserer ved EU-Domstolen, afslører dramatisk EU's udemokratiske tilstand

To sager, der verserer for EU-Domstolen (C-139/24 P og C-148/24 P) vedrører krænkelse af følgende grundlæggende værdier, som er afgørende for en demokratisk retsstat:

Dommernes uafhængighed og upartiskhed i EU-domstolene
EU-borgeres grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse
Forbud mod farmakologiske forsøg på mennesker uden deres informerede og derfor frivillige samtykke
De to retssager har deres oprindelse i to annullationssøgsmål (art. 263, stk. 4, TEUF) anlagt af en italiensk far til mindreårige mod den ubetingede femårige markedsføringstilladelse, der er givet ved gennemførelsesbeslutninger fra EU-Kommissionen for de to såkaldte mRNA Covid-19 "vacciner" Comirnaty fra Pfizer/BioNTech (T-109/23) og Spikevax fra Moderna (T-108/23).1

https://drive.google.com/file/d/1cEh5keOr89SfE4f1T-guRmw-nsV9Kvvi/view?usp=drivesdk

1 Som eksempel henvises til dokumenterne i sagen vedrørende annullationssøgsmålet mod markedsføringstilladelsen for Comirnaty of Pfizer/BioNTech.

På grund af "vaccinations"-propagandaen udrullet af EU-kommissionen og den italienske regering og groft bedrag om den effektive karakter, virkning og risikoprofil af disse to stoffer , som også er godkendt til brug på børn, havde moderen til de to børn opnået tilladelse i retten i Italien til at få børnene injiceret med disse eksperimentelle stoffer baseret på genteknologi, selv mod faderens vilje.

På trods af faderens desperate indsigelse imødekom domstolene i første instans moderens ansøgning i blind tro på den officielle præsentation af arten, virkningen og den påståede sikkerhed af disse eksperimentelle stoffer. De italienske domstole imødekom ikke faderens anmodning om at forelægge spørgsmålet om lovligheden af ​​den dengang stadig betingede markedsføringstilladelse for disse to stoffer til EU-Domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse (art. 267 TEUF).

Faderen anlagde derfor to annullationssøgsmål (art. 263, stk. 4, TEUF) ved Den Europæiske Unions Ret i 2023 mod den nu ubetingede markedstilladelse for disse to stoffer.

Resultaterne af retssagen i første instans afslører EU's udemokratiske tilstand, herunder i dens retsinstanser, og er af dramatisk betydning for alle EU-borgere, hvilket ikke må holdes tilbage fra offentligheden.

Der er allerede blevet appelleret til afgørelser fra EU-retten.

https://drive.google.com/file/d/1uvBPD5-QyLFLRr_gRb-jjtc85Tyrjpca/view

1. Meget problematisk sammensætning af domstolene i Den Europæiske Union
Dommernes uafhængighed og upartiskhed er grundlæggende forudsætninger for en retfærdig rettergang (artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder).

Men dette grundlæggende krav om en retfærdig rettergang er absurd nok ikke garanteret i EU's domstole!

De to retssager, der nu verserer ved EU-Domstolen (modparten er Europa-Kommissionen ) vedrører blandt andet ulovligheden af ​​den ændring af definitionen af ​​genterapilægemidler, som blev indført ved Kommissionens direktiv 2009/120/EF. Som følge heraf blev stoffer, der blot formelt erklæres som " vacciner mod infektionssygdomme ", uanset ingredienserne og deres virkemåde, udelukket fra anvendelsen af ​​den meget strengere regulering for godkendelse af genterapilægemidler.

Dette direktiv blev udstedt i 2009 af EU-Kommissionen under formandskabet af José Manuel Barroso.

I sagen i første instans var den indberettende dommer Dr. Johannes Christoph Laitenberger, som var højtstående politisk medarbejder i Europa-Kommissionen i forskellige funktioner i mange år, indtil han skiftede til stillingen som dommer ved EU-retten. i 2019

https://curia.europa.eu/jcms/jcms/Jo2_7035/en/

Fra 2004 til 2005 var dommeren, der rapporterede i retssagerne, medlem af kommissionsformand José Manuel Barrosos kabinet. Fra 2005 til 2009 var han talsmand og leder af talsmandstjenesten i Kommissionen. Fra 2009 til 2014 var han kabinetschef i kommissionsformand José Manuel Barrosos kabinet.

EU-Kommissionen med præsident Barroso har udstedt direktiv 2009/120/EU.

I 2014 blev Laitenberger udnævnt til vicegeneraldirektør for Kommissionens Juridiske Tjeneste, før han fra 2015 til 2019 stod i spidsen for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence.

Ifølge det grundlæggende princip, der er internationalt anerkendt i demokratiske retssystemer, skal både retten og den enkelte dommer være objektivt upartiske, det vil sige give tilstrækkelige garantier, hvis der er tvivl om objektivitet for en rimelig person. Selv udseende er vigtigt.

EU-retten i første instans fandt, at på trods af indsigelsen mod den åbenlyse mangel på den nødvendige uafhængighed og upartiskhed af den dommer, der rapporterede i de to retssager, som fastsat i art. 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, skulle dommeren ikke udskiftes.

Denne afgørelse svarer dog ikke til den almindelige borgers og mange advokaters retfærdighedssans.

2. Grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse nægtet EU-borgere
De områder, hvor EU har lovgivningsbeføjelser, udvides konstant, mens EU-borgere normalt ikke får en effektiv retsbeskyttelse mod handlinger fra EU-institutionerne, der direkte berører dem, på grund af en jurisdiktion, der ulovligt begrænser deres ret til at sagsøge.

Situationen er blevet mere og mere utålelig i årtier. For over 20 år siden forklarede den daværende generaladvokat for EU-Domstolen, Sir Francis Geoffrey Jacobs, i sit forslag til afgørelse i sag C-50/00 P (se punkt 37-75 og punkt 100 og 101), hvordan den restriktive retspraksis , som krænker artikel 263 i TEUF og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, nægter EU-borgere effektiv retlig beskyttelse, specifikt mod handlinger fra EU-institutionerne, som påvirker et stort antal enkeltpersoner negativt og derved forårsager omfattende skade .

https://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf;jsessionid=2FD981120FFD45BB98649F2D76EEE DCB?text=&docid=47224&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=41& c2

Annullationssøgsmålene indgivet af den italienske far ved EU-retten mod den ubetingede 5-årige (fornyelige) markedstilladelse af de to såkaldte Covid-19 mRNA "vacciner" (Comirnaty fra Pfizer/BioNTech og Spikevax fra Moderna ) vedrører ulovlige handlinger fra EU-Kommissionen, der påvirker alle EU-borgere (ca. 448 millioner mennesker) og deres fremtidige generationer. Den allerede kendte skade forårsaget af disse ulovlige handlinger er enorm. Og den potentielle skade er næsten ubegribelig!

På grund af den berettigede kritik fra mange EU-juridiske eksperter, art. 263 stk. 4 TEUF blev ændret, således at enhver EU-borger kan anlægge sag mod retsakter af regulerende karakter, som direkte berører dem og ikke indebærer gennemførelsesforanstaltninger.

Kunst. 263, stk. 4, i TEUF lyder nu som følger:

Enhver fysisk eller juridisk person kan på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2, anlægge sag mod handlinger, der er rettet til den pågældende person, eller som berører ham eller hende direkte og individuelt, eller mod reguleringshandlinger, der berører ham direkte. eller hende, og som ikke indebærer gennemførelsesforanstaltninger .

De gennemførelsesbeslutninger fra EU-Kommissionen, der er anfægtet i de to annullationssøgsmål, er ubestrideligt af lovgivningsmæssig karakter, da de bl.a. består af bilag, som i det væsentlige har generel anvendelse og i nogle tilfælde endda er rettet direkte til sundhedspersonale og brugere ( sundhedsmyndigheder etc.) samt potentielle vaccinerede.

https://ec.europa.eu/health/documents/community- register/2022/20221010157165/anx_157165_en.pdf

Produktresuméet (SmPC, artikel 11 i direktiv 2001/83/EF) og indlægssedlen ( artikel 59 i direktiv 2001/83/EF) udgør en integreret del af markedsføringstilladelsen for lægemidler

Produktresuméet er grundlaget for at gøre/garantere sundhedspersonale (og dermed patienter/vaccinerede) til at bruge lægemidlet sikkert og effektivt.

Indlægssedlen giver omfattende information om sikker og hensigtsmæssig anvendelse af lægemidlet. Den er primært beregnet til patienter/vaccinerede.

På trods af denne åbenlyse faktiske og retlige situation kom EU-retten i første instans til den konklusion, at de anfægtede gennemførelsesbeslutninger fra EU-Kommissionen, hvormed de to såkaldte Covid-19 "vacciner" blev godkendt, kun var rettet mod de hhv. producent (BioNTech og Moderna).

I sit forsøg på at nægte faderen stående, gik retten endda så langt som at hævde (se præmis 56 i retskendelsen), at EU-Kommissionens gennemførelsesbeslutninger ikke klassificerede det pågældende stof (Comirnaty fra Pfizer/BioNTech og Spikevax fra Moderna) farmakologisk, men har blot givet tilladelse til disse stoffer.

https://drive.google.com/file/d/1jIHkTCuNUAaT20IaHyIK_e_cnUO4KPVj/view

Dette svarer dog til en misforståelse af lægemiddelrettens mest rudimentære principper, fordi det netop er godkendelsesafgørelsen, der juridisk bestemmer lægemidlets farmaceutisk-terapeutiske klasse (kategori) for alle og erklærer lægemidlet som tilhørende dette lægemiddel. - terapeutisk klasse (i dette specifikke tilfælde "vaccine" versus " lægemiddel til avanceret terapi") (se artikel 59 i direktiv 2001/83/EF)!

Når retten skriver " For så vidt det i bilag I til gennemførelsesafgørelsen især fremgår, at dette lægemiddel er en mRNA-vaccine, hvis terapeutiske indikation er aktiv immunisering hos personer på seks år og derover til forebyggelse af Covid-19 forårsaget af SARS-CoV- 2, må det antages, at disse oplysninger indgår i produktresuméet og dermed underbygger den meddelte tilladelse” dette er udtryk for, at Europa-Kommissionens gennemførelsesbeslutning åbenbart nægtes dets effektive indhold og betydning ”på krog eller af skurk ."

Dette skyldes, at en markedsføringstilladelse ikke er "konkretiseret", men er givet eller ikke givet for et lægemiddel med de farmaceutisk-terapeutiske egenskaber, der er angivet i markedsføringstilladelsen ("vaccine" versus "et avanceret terapilægemiddel - genterapi").

Og egenskaberne ved det lægemiddel, der er angivet i markedsføringstilladelsen, har generel gyldighed, fordi de ikke kun gælder for den medicinalvirksomhed, der indgiver ansøgningen, men også for medlemsstaterne, alle myndigheder, sundhedspersonale og vaccinerede.

Artikel 59 i direktiv 2001/83/EF foreskriver, at indlægssedlen skal være udformet i overensstemmelse med produktresuméet. Det skal blandt andet indeholde den farmaceutisk-terapeutiske klasse eller virkemåde i en for patienten let forståelig form for at identificere lægemidlet.

I indlægssedlen omtales Comirnaty (BioNTech/Pfizer) og Spikevax (Moderna) som Covid-19 mRNA-vacciner, i modsætning til deres faktiske virkemåde og sammensætning.

Både informationen til sundhedspersonalet og indlægssedlen er fuldstændig vildledende i tilfældet Comirnaty og Spikevax!

EU-kommissionens gennemførelsesbeslutninger har en abstrakt-generel virkning, da de er blevet brugt til at bringe farlige forsøgsstoffer baseret på genteknologi, som i deres virkemåde svarer til et genterapeutisk middel, på markedet som en "vaccine" til brug for hele befolkningen, helt ned til de mindste børn, i Covid-19 "vaccinationskampagnen" skubbet af Kommissionen med prædikatet "sikker", uden om alle sikkerhedsforanstaltninger og forhold.

Bortset fra det faktum, at end ikke de kliniske undersøgelser, der oprindeligt var nødvendige for den betingede godkendelse af de to stoffer, blev udført med det formål at bekræfte effektivitet og sikkerhed, hverken genotoksicitetsundersøgelser eller carcinogenicitetsundersøgelser eller mutagenicitetsundersøgelser (dvs. undersøgelser af risikoen for DNA-modifikation) blev udført.

Dette har en abstrakt-generel effekt på hele EU's befolkning, da det har bragt meget farlige eksperimentelle stoffer baseret på genteknologi til EU-markedet til massebrug gennem såkaldte "vaccinationskampagner".

Den væsentligste forskel mellem godkendelsesproceduren for et gensplejset lægemiddel og den for konventionelle vacciner er, at de risikofaktorer, der skal tages i betragtning for gensplejsede produkter, omfatter graden af ​​integration af nukleinsyresekvenser eller gener i det menneskelige genom, langsigtet funktionalitet og risikoen for onkogenicitet.

3.) Overtrædelse af forbuddet mod farmakologiske forsøg på mennesket uden dets frie og informerede samtykke – en skræmmende totalitær holdning fra Retten i fuldstændig modstrid med EU-rettens principper
På grund af dets grundlæggende betydning er beskyttelsen af ​​det menneskelige genom forankret på overnationalt og internationalt niveau. Se Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin af 1997, samt verdenserklæringen om det menneskelige genom og menneskerettigheder fra den 29. UNESCO-generalkonference i november 1997.

Menneskers grundlæggende ret til ikke at blive udsat for farmakologiske eksperimenter uden deres frie og informerede samtykke er forankret på EU- og internationalt plan (EU-forordning nr. 536/2014, Nürnberg-kodeksen).

Ved at kategorisere disse stoffer som "vacciner", hvilket ikke svarer til den faktiske virkemåde fra Comirnaty og Spikevax, bliver befolkningen i EU groft bedraget og kan derfor ikke frit give samtykke til injektion af disse stoffer!

EU-befolkningen, som er blevet groft bedraget, er blevet og vil de facto blive udsat for et kriminelt farmakologisk masseeksperiment og nedbrudt til forsøgsdyr ved de anfægtede gennemførelsesbeslutninger.

Denne abstrakt-generelle virkning kræver ikke en gennemførelsesretsakt, men følger direkte og umiddelbart af gennemførelsesbeslutningen.

Gennemførelsesbeslutningen bryder radikalt mod forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med lægemidler til mennesker og Nürnberg-koden .

Forestillingen om falske kendsgerninger i de anfægtede gennemførelsesbeslutninger førte og fører automatisk til ufrivillig massebehandling med et forsøgsstof.

De anfægtede gennemførelsesbeslutninger fra Europa-Kommissionen har også en abstrakt-generel og øjeblikkelig virkning med kriminel relevans, fordi på trods af, at de kliniske undersøgelser oprindeligt var nødvendige for at bekræfte den udbredte effektivitet og sikkerhed (og dermed den udbredte positive fordel/risiko-forhold for Comirnaty ) blev aldrig gennemført, de fik ikke desto mindre en ubetinget markedsføringstilladelse for fem år (kan forlænges), og Kommissionen erklærede i ren løgn, at betingelserne for en ubetinget markedsføringstilladelse var opfyldt.

https://ec.europa.eu/health/documents/community- register/2022/20221010157165/dec_157165_en.pdf

Placebogrupperne blev opløst få måneder efter starten af ​​"vaccinationskampagnen" under det kyniske påskud, at deltagerne i kontrolgruppen af ​​etiske årsager ikke kunne udsættes for nogen risiko for Covid-19 sygdom.

https://www.who.int/publications/i/item/WHO-2019-nCoV-Policy-brief-Vaccine-trial-design- 2021.1

Med de anfægtede gennemførelsesbeslutninger har EU-Kommissionen godkendt Comirnaty og Spikevax til massebrug på EU-befolkningen i fem år og kan forlænges uden betingelser i den mest brutale krænkelse af grundlæggende principper i EU's lægemiddellovgivning , selvom effektiviteten og sikkerheden af ​​disse stoffer er aldrig blevet bekræftet i kliniske forsøg.

Det kunne næsten ikke være mere kynisk og kriminelt, fordi det bedrager og potentielt skader omkring 448 millioner EU-borgere!

Endelig fremlægger retten endda selv årsagen til, at både sagsøgeren og hans børn, samt enhver EU-borger, er direkte berørt af EU-Kommissionens to gennemførelsesafgørelser i sin begrundelse.

I punkt 47 i sin afgørelse udviser retten en absolut uacceptabel og skræmmende totalitær holdning.

Retten hævder, at medlemsstaternes myndigheder har det fulde skøn til at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at påtvinge læger brugen af ​​Comirnaty eller Spikevax, om nødvendigt ved hjælp af tvangsmidler!

Dette er i modstrid med de mest grundlæggende principper i EU-retten og den europæiske menneskerettighedskonvention . At pålægge læger tvangsforanstaltninger til at bruge et stof, der beviseligt er eksperimentelt og baseret på genterapi, er i tråd med totalitære regimers tankegang, men ikke med EU-traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskekonvention. Rettigheder!

Denne ene paragraf i rettens begrundelse har – som obiter dictum – en yderst farlig virkning og må ikke få lov at blive stående! For hvis det skulle stå, ville det være ensbetydende med en åbenlys afvigelse af EU-jurisdiktion fra alle grundlæggende principper i EU-retten!

Da det ifølge retten ville være op til medlemsstaternes skøn at anvende forsøgsstofferne Comirnaty og Spikevax, som er baseret på genteknologi, og hvis effektivitet og sikkerhed aldrig er blevet bekræftet i kliniske undersøgelser, " selv med tvangsforanstaltninger ", har sagsøgeren og hans børn, såvel som alle EU-borgere, en umiskendelig personlig eksisterende og nuværende interesse i en øjeblikkelig tilbagekaldelse af tilladelsen fra Comirnaty og Spikevax som "vacciner".

Efter domstolens skræmmende autoritære logik er der næppe en mere direkte bekymring end den italienske sagsøger, hans børn, ja alle EU-borgere, som ser sig selv prisgivet deres medlemslandes autoritet, hvilket ifølge juridisk fejlagtig udtalelse fra EU-domstolen, kan også tvangsanvende eksperimentelle genteknologiske stoffer, såsom Comirnaty og Spikevax, til borgerne!

Hvis Europa-Kommissionen ikke havde behandlet og godkendt Comirnaty (Pfizer/BioNTech) og Spikevax (Moderna) som en konventionel vaccine, men behandlet og erklæret dem som, hvad de er, nemlig eksperimentelle stoffer baseret på genteknologi:

deres (selv betingede) godkendelse til brug i forbindelse med "vaccinationskampagner" for hele befolkningen ville aldrig have været mulig,
moderen til sagsøgerens mindreårige børn ville formentlig aldrig have haft tanken om at opnå rettens tilladelse til at udsætte deres to mindreårige børn for denne indsprøjtning, selv mod faderens desperate indvending,
de kompetente domstole i medlemsstaten Italien ville aldrig have givet tilladelse til genteknologi og eksperimentel behandling af raske børn, og
Hele EU-befolkningen ville sandsynligvis ikke have været parat til at få dette stof sprøjtet, selv gentagne gange, i sig selv (og deres børn!).
EU-Domstolen skal nu tage stilling til, om den italienske fars annullationssøgsmål kan antages til realitetsbehandling.

Sjældent har en afgørelse fra EU-Domstolen om antageligheden af ​​ugyldighedssøgsmål anlagt af individuelle sagsøgere haft så vidtrækkende grundlæggende betydning.

C-139 24 P EU-Domstolens appel